Introducer dine nye venner for den danske kultur gennem mad

xxcc22

En af de mest fantastiske ting ved at rejse er at det kan skabe grobund for at møde en masse nye mennesker. Hvis du rejser på en måde hvor du kommer tættest muligt på at leve med de lokale og skaber dig en reel hverdag, åbner du muligheden for at få nye skønne venskaber, der kan vare resten af dit liv. 

deler mad

Udvikle dig i takt med dine nye venskaber 

En ting er at din rejse vil blive helt uforglemmelig når du rejser på denne måde. Samtidig giver du også dig selv mulighed for at vokse som menneske. Ofte er det nemlig gennem de relationer vi får at vi lærer at se verden fra nye perspektiver. Dermed kan vi både lære noget om os selv og den verden vi befinder os i, når vi lærer folk med en anden kulturel baggrund end vores egen at kende. 

For eksempel findes der rigtig mange lande hvor hjælpsomhed og familien er mere i fokus end den måske er her i Danmark. Da man i mange lande er mere afhængige af ens familie og lokalsamfund, kan man se hvordan egenskaber som loyalitet, medfølelse og hjælpsomhed er mere tydelige. Hvorfor ikke tage sådan et aspekt til dig og bruger et i sit videre liv og overfor dem man møder på sin vej og omgives af til hverdag. 

svinekød og grøntsager

Vis dine venner din taknemmelighed

Det er altid spændende at opleve et nyt lands kultur helt tæt på. Derfor glæder man sig ofte meget over de venner man får, som hjælper en til at se disse nye ting og få den bedste oplevelse. Du er helt sikkert også meget taknemmelig for alt den hjælp du har fået fra deres side. Så hvorfor ikke prøve at give noget igen. Prøv at give dem en oplevelse de aldrig har haft før. Du kan gøre dette ved at give dine nye venner et indblik i den danske kultur. På den måde får begge parter en spændende oplevelse ud af jeres nyskabte venskab. 

Nu tænker du måske at det da er lidt svært, sådan at vise sin egen kultur frem når man ikke er i sit land. Men noget der virkelig siger meget om et land er dens mad. Derfor kan man med fordel overveje at lave en dansk middag for sine venner. Det kan gøres på mange måder og ofte afhænger det meget af hvilke ingredienser der er til rådighed der hvor du er. Men med en simpel dansk ret, kan du uden ord faktisk fortælle meget om hvor du kommer fra. Dine venner vil med garanti synes at det er rigtig sjovt at prøve at smage noget nyt. Hvis du har overskud til det kan du måske endda vise dem hvordan man tilbereder maden, så de kan prøve at lave det igen senere. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *